24/12-18: Det´jul. Det´cool og om en uge, er året forbi, og et nyt begynder - 2019.
54 modelshoots samt et par øvrige, flere fra Fjordenhus, som jeg synes er et fantastisk værk. Også indefra, er det helt unikt. 2018, har været et godt foto år. Endnu et, men ikke uden problemer.. Værst var september og det på trods af at jeg i tiden op til, var godt forberedt. Alle shoots, med super fede modeller og alle med MUA/Stylist på. Mine forventninger, var tårnhøje.. ENDELIGT skulle få lov at bevise at jeg kan.. Well, det troede jeg, for alt endte op i ingenting, og det var meget tæt på, at slå mig omkuld. Jeg overvejede seriøst, at droppe alt vedr, foto. Det gjorde jeg også, efter et hyggeligt MeetUp i Odense, hvor jeg fik skudt nogle ret fede billeder, med en model, jeg længe havde været i kontakt med, men ikke havde fået lavet aftale med. Vi shootede på en fed location. Shootede fede billeder, nogle af dem i en lidt udfordrende stil, men på dagen, var alt ok, fra modellen. Ingen indvendinger, men frisk på de ting vi lavede.. Desværre, lavede hun billeder, som kæresten, ikke ville synes om, og da hun glemte at fortælle mig! at hun ikke ville krediteres, som model, og jeg derfor, helt efter bogen, lagde billederne på hjemmesiden, med hendes navn, som jeg plejer v. tfp shoots, gik der panik i den, for billederne kunne jo findes, bl.a. af kæresten, via Google. Jeg blev herefter svinet til- og bombarderet med beskeder om at jeg skulle slette billederne, at jeg var en elendig fotograf o.m.a. Ak ja. Så meget, for at gøre det rigtige... (Den fotograf der på dagen, optrådte krænkende overfor samme model, har ikke krediteret hende, og må dermed gerne bruge billederne..) En rutineret model, taget i betragtning, må det her nok være den ubetinget mest ubetænksomme og uansvarlige model, og det værste shoot jeg har lavet. Nå, men da jeg, til tider, kan være en stædig s*tan, holdt jeg fast i min hobby, og lod mig ikke knække af disse oplevelser. Jeg har ikke investeret i nyt kamera, for sjov! På toppen af de gode oplevelser er så absolut shootet i juli, med Josefine Karby som model, og Emma som stylist. En fantastisk dag, helt enkelt. Et andet topshoot er fra marts. Hasiba var model og havde bedt om et shoot.. Dagen før var jeg HELT blank, og havde ingen idéer om hvad jeg skulle lave med hende. Var tæt på at aflyse, men kunne ikke få mig selv til det.. Den dag, var magisk og vi fik en serie mega fede billeder. Hasiba er blevet nr. 1 på Instagram som den bedste af ni billeder over året med +100 likes. 2018 har ikke levet op til de krav og ønske jeg havde, men det har ikke været et dårligt år. Jeg havde en plan om, virkelig at rykke mig, og jeg ved muligheden var der, men noget gik galt og det skal der ændres på i 2019! 2018 bød også på en del udfordringer, rent personligt. Kun i få tilfælde, har det påvirket foto, direkte. Knapt 8.000 billeder er det blevet til med det nye kamera. Mange af dem, er skudt med den Canon 85mm. f/ 1.2 mk. II L som jeg købte. Alt i atlt, igen omkring 10K billeder i år. Forud for 2019, ser det lyst ud. Et par af de "gamle" modeller har sagt god for nye shoots, men også en række nye, hvoraf et par stykker er blandt dem jeg har haft ønske om at shoote med, så jeg ser absolut frem til endnu et godt år, med masser af foto og gode billeder. En stor tak, til alle Jer, som har været en del, af det år som snart er slut. På godt, og ondt, har I alle gjort mig klogere.. Glædelig Jul. |
07/12-18: Av mand en række nye shoots, er lagt online siden sidst. Det har du sikkert allerede set. D. d. et nyt shoot m. Ala Yassin. Jeg har haft alt for lidt tid til at skrive her, men har prioriteret min Facebookside. Før årets udløb, vil jeg arbejde på at finde de bedste skud fra 2018. som jeg plejer.. 2018 er booket og nye aftaler indgåes først efter årsskiftet, men så skal der også ske en udvikling i stil, og kvalitet.. |
18/10-18: Av mand, det er snart jul og jeg har... haft travlt! Medio aug. havde jeg udsigt til en formidabel september... Det skulle snart vise sig, at så let skulle det ikke gå. 4 weekender med gode modeller og stylister, lå foran mig.. Ingen! af de indgåede aftale, blev udført. INGEN! Sygdom, dobbelt booking, med mig som mindste prioritet, en festlig aften i byen, som betød en udeblivelse... ALT gik galt! En usædvanlig oplevelse. Heldigvis, har oktober budt på gode opgaver. som erstatning. Linda Rathje, fangede tanken om en gravid nonne. (Fy) Marya, Astrid, Sasja, Malene og Gisele.. De har alle, været forbi studiet, så.. Kig med... Jeg har meget mere 2 come. Jeg beklager at have misset "Månedens billede" 2 gange i træk, men jeg HAR rådet bod på fadæsen.. |
29/08-18: 5 på stribe, af nye shoots, siden seneste skriv, her på siden Det kunne have være 6 serien, mere om det, senere. Gennem flere år, har jeg ønske mig en stofbaggrund, i grå/sort meleret, men jeg har været for nærig til at betale prisen. Derfor blev jeg glad da jeg en dag så en til salg på Facebook, for blot et par hundrede kroner.. Jeg slot til øjeblikkelig, og er virkelig glad for den. Endnu en ting er indkøbt, et ekstra batteri til det nye kamera. Det, af den årsag at jeg har solgt den gamle mk. II til en gammel kollega og han fik de 2 batterier jeg havde til den, med i handlen. Et, fra samme sted jeg købte kamera, lander i morgen. Igen, super service, også af DHL. Henover sommeren, har jeg haft 3 gennemgående temaer, de ene dog først hen sidst på sommeren. Flere modeller, er blevet iklædt, briller, til shoots. Et andet tema har være blomster og naturligt lys. Seneste tema, er ugly locations, dvs. jeg har lavet shoots, på f.eks. en benzintank/tankstation og på kommunens genbrugsplads, blandt affald og store stålcontainere, alt sammen med fuld makeup og opsat hår. Det har vi haft en del sjov ud af. I sidste måned, var jeg til MeetUp i Odense og have en aftale med en model, som jeg har været i kontakt med længe, men vi har aldrig fået en aftale i hus. Det fik vi til MeetUp og vi havde en super aften, med god stemning, og gode billeder, og der var stor tilfredshed hos modellen, der livligt brugte billederne vi lavede på både Facebook og Instagram. Hvad modellen ikke havde fortalt mig, var at hun ville være anonym når billederne skulle på hjemmeside, da hendes kæreste ikke vil have hun laver letpåklædte billeder. I mangel af info om anonymiteten, gjorde jeg som jeg altid gør, hvis ikke andet er aftalt, nemlig fuldt navn, som kreditering af modellen. Det betyder jo at billederne, med tiden, kan findes via Google, og DET ønskede hun ikke kæresten skulle opdage. Jeg ændrede naturligvis straks til at billederne blev lagt op uden navn, og jeg ændrede også på nogen af de billeder vi havde lavet, så de var lidt mindre "udleverende", men på trods af det, forlangte modellen billederne slettet, da de jo stadig, for en tid, kunne ses på Google, hvilket jeg ikke kan ændre på.. En fantastisk aften, pludselig forvandlet til spild af tid. Urimelig opførsel, og dårlig stil, at jeg skal undvære at kunne vise mit arbejde, fordi en model, vælger at bedrage sin kæreste.. Nå, men heldigvis har sommeren også budt på en masse gode shoots og arbejde med gode folk. Lærke Conrad, for 9. gang.. En tankstation, var hvad vi lige kunne finde, som matchede farverne i hendes makeup. Alma, kom forbi til test af den nye baggrund, og Anne Sofie, var ny model, i studiet. Det var også Astrid, som kom med på losse-/genbrugspladsen, hvor Sasja lavede makeup og hår |
01/08-18: Endelig. Endelig lidt ny tekst, og endeligt, kan jeg vise den serie som jeg skød midt i sidste måned, Med Josefine som model og Emma som stylist. Det har taget lang tid at lave redigeringen, meget længere end jeg plejer at bruge, men jeg har arbejdet MEGET mere i små detaljer og jeg er meget tilfreds med resultatet. (Jeg begynder at forstå de fotografer, som kun redigerer 3-5 billeder, og ikke 20) Vi brugte rigtig god tid på at drøfte hvilken styling vi skulle lave på Josefine. Håret var vi ret enige om, men jeg jeg foreslog at "tøjet" skulle være noget sort Tyl, men det var som om pigerne ikke rigtig var med på den idé. Vi var ret kreative, og have sågar kviste, eller grene med grønne blade, som en anden mulighed, en mulighed som jeg, til gengæld ikke helt fangede, og da vi mødtes på dagen, var dette ikke helt på plads. Jeg havde købt Tyl, for jeg var sikke i min sag, og de grønne grene, kunne hentes lige neden for vinduet. Det viste sig, at det sorte Tyl, var et stort hit, til det flotte hår, Emma lavede, og så havde Josefine selv lidt tøj med, og vi endte op med en super fin, og meget varm dag, i studiet. Der er også en ny serie med Camilla Meyer, med Cindy og Nyadet, altså hvis ikke du har spottet dem, på forsiden. |
05/07-18: I dag er der gået en måned, siden sidste skriv, så her lidt om hvad der er sket, siden sidst. Jeg har nok været lidt mindre aktiv med kameraet end tidligere på året, men modsat så har jeg også fået skudt lidt andet end modeller. 3 gange, har jeg været omkring "Fjordenhus" i Vejle Havn, for jeg synes det er et smukt byggeri, og et smukt sted i byen, både i dagslys, men også om aftenen, i mørket. Det er da også blevet til et par modelshoots, og nu hvor jeg får lidt sommerferie, kommer der flere til, med gamle som nye modeller. En af de nye er Marya Mawed, som jeg var ude med forleden. Marya havde ikke prøvet at stå model før, men det mærkede jeg knapt. Hvor er det fedt, når der er lavet en god forberedelse hjemmefra. Snart kommer Nyadet på visit, til nye billeder og igen, skal vi ud i naturen, men også skyde lidt i studiet. Der er nu lavet omkring 4500 billeder med det nye kamera. Jeg har haft lidt problemer med wi-fi, men tænker det er en "fejl 40". Jeg har brugt langtids eksponering og betjening via min telefon og Canons app. Det fungerer overraskende godt. Lidt nyt gear er der kommet til. En Canon Extender 2 mk. II, så jeg nu kan skyde m. 400 mm. tele. Min Facebook side kører fortsat fint og tæller i dag 511 likes. Dem takker jeg for. |
05/06-18: Jeg har været flittig, synes jeg selv, dog ikke så meget til at skrive her på siden. Det har været et par måneder, primært med billede updates, hvilket jo egentligt også er, siden formål. Visning af billeder. Jeg har nu skudt små 3000 billeder, med det nye kamera, og jeg er virkelig SÅ glad for det. Lærer mere og mere lidt om de nye funktioner, men specielt fokusering og ISO performence, er de to helt støre forskelle jeg har mødt, i forhold til den gamle mk. II.
Jeg løste, som noget af det tidlige med mk. IV´eren, en skoleopgave for Julie, der er i frisørlære. Hun havde fået Frida med som model, og vi fik skudt nogle ret fede billeder. Julie lavede noget video, og opgaven udløste et flot 12-tal! Tillykke med det.
Jeg har været en tur i Odense og shoote, med Tille og Josefine, sammen med Daniel Hollister. Så har jeg være på havnen i Vejle og lave en serie om det nye boligområde, og ikke mindst Fjordenhus. Den serie var ret populær på Facebook hvor den i gruppen "Det sker i Vejle" fik mere end 200 likes og en række delinger. Det gav også et boost til min Facebook side der nu har runder 500 Likes, med 2. Jeg er så taknemmelig for hver og en. Jeg har også været til Veteran Træf v. Spinderihallerne, og senest til Go Charity på Vandel Gokart hvor der blev kørt et 8 timers Le Mans, for at køre penge ind til Børnecancer Fonden. En tur i det fri, sammen med smukke Kristina, er det også blevet til. Vi nåede lige akkurat de flotte Rhododendron blomster, inden de visnede væk. Jeg håber du vil tage et kig, rundt på de nye billeder og at du kigger forbi igen, snart.. |
22/04-18: Det er unægteligt ved at være noget tid siden, jeg sidst har lavet en update på siden, men nu må det være på tide, at glædes over modtagelsen af det nye kamera, Canon 5D mk. IV, samt tilhørende vertikalgreb. Et fantastisk kamera, som jeg glæder mig til at lære rigtigt at kende, og bruge nogen af de nye ting det kan.. ISO performence og det nye fokuserings system er et stort skridt frem, i forhold til 5D mk. II Den første model som kom foran det nye gear, var Julie L. Bælum og et par dage før hende, var Cecilie Moeslund den sidste model, foran det gamle kamera. En af de store begivenheder, er MeetUp i Kolding v. Lumo studiet. Som noget nyt i år, var det forsøgt med et 2 dages arrangement, men det blev ikke helt den ventede succes. Lørdag var der meget få mødt op, mens søndagen som sædvanligt, var meget besøgt af mange mennesker. Stik mod sædvane, så havde jeg lavet et par aftaler i løbet af dagen, bl.a. med Zarah Vestergaard som model og Sasja Stein som stylist. Alt i alt, en helt fantastisk dag, for mig, men mødet med en masse dygtige og kreative mennesker og god stemning. Som altid, mødte Sisse Løjkner op med en opgave vi skulle lave, medbringende en Morris 1000 som rekvisit. Det blev så vores 12. shoot sammen, siden 2011. Forude venter endnu et par shoots og konfirmationer, og så nok en lille pause, med plads til andet end foto. April har været en travl måned, 4 modeller alene til MeetUp. |
29/03-18: Igennem, efterhånden, ret lang tid, har jeg via Facebook kendt Camilla Meyer og vi har lige så længe snakket shoot, sådan lidt on/off, uden at vi har fået gjort noget ved det, altså lige indtil her i marts, hvor vi fandt en dato og et par gode idéer, der bl.a. indebar pizzaer og røde balloner. En kreativ og super hyggelig dag, med gode billeder og tanker om endnu et shoot, eller flere. Foråret lader, sådan rent vejrmæssigt, vente på sig. I dag er her hvidt af sne, men da Hasiba forleden var forbi, var det kun lidt regn, og det lod vi os ikke stoppe af. Istedet havde vi en forrygende dag i både studie og på 4 locations. For et par år siden, havde jeg et shoot med Cecilie Mahaffy, men på trods af en god dag, blev det aldrig til mere, indtil Cecilie for et par uger siden skrev at hun havde en idé, og vupti fik vi et homeshoot, sat på benene. En større investering er det også blevet til. I ca. 8 år har min Canon 5D mk. II været min faste støtte til fotoshoots, og aldrig har den gjort noget forkert. DEN har jeg været glad for, men nu har jeg bestemt mig for at den skal på pension og bliver efter Påsken, erstattet af en sprit ny 5D mk. IV, også med batterigreb.. Om jeg glæder mig? JA! :o) Månedsns foto, får du lige et par dage før den første..... |
13/03-18: Det må være på tide med en lille opfølgning på hvad der er sket siden sidst. 3 shoot er det blevet til, og resten af marts er booket op. Efter et par misforståelser, lykkedes det at få lavet en aftale med Caroline, en lokal pige som gjorde det rigtig godt, til sit første shoot, og specielt et af billederne, har klaret sig rigtig godt på youpic med over 100 likes og vurderet som inspiration med en gul stjerne. Super fedt. 5 gule stjerner er det blevet til p.t. Efter en træls udeblivelse, blev det et par dage senere til et spontant aftenshoot, men Maria, der også var nybegynder. Også et af de billeder, er nået over 100 og har fået en gul stjerne på youpic, så det har æret et par gode nybegyndere. Præcis på månedsdagen for vores første shoot, var Nyadet igen på visit, denne gang til et farverigt shoot. Vi nåede ikke hendes flotte røde kjole til det første shoot, så vi måtte lige på den igen. Samme dag legede vi også med glimmer/glitter og sikken det sviner.. Gulvene måtte have en ordentlig omgang med støvsugeren og Nyadet, måtte en tur under bruseren, før hun kunne tage normalt tøj på til hjemrejsen. Min Facebook side har stadig et pænt besøgstal og efter lidt tilbagegang i Likes, er den nu på 451, hvilket er det højeste nogensinde, så mange tak for det. |
24/02-18: Der har ikke været megen ro i studiet de seneste par uger. For 10 dagen siden, havde jeg den store fornøjelse at have besøg at dygtige Sille på 17, der kom fra Fyn med familien (inkl. en sød lille hund) og Sille gav mig præcis de looks vi havde skrevet om. En rigtig super dag, som blev efterfulgt af en anden super dag, denne gang med Mille, som jeg sidste år, skød en spontan serie med, i Fredericia. Christine har været forbi nogle gange, efterhånden. En ny tus skulle foreviges, og så skød vi da lige lidt ekstra, nu vi var i gang. Sophia har også lige været forbi til shoot i studiet, på trappeopgangen og i kælderen og sidst, men bestemt ikke mindst, har jeg haft en ny model med i studiet. Kristine Methea gjorde det godt, både i studiet og ude i det fri. Til lejligheden havde jeg lånt tøj af Lærke og af Butik Louise i Vejle. En lækker Munthe striktrøje. Sjovt sammenfald i navne i øvrigt. (Sille - Mille - Christine - Kristine) Nyt shoot i morgen, og så er det vist tid til en lille pause, inden turen går til Odense. Min Facebook side går støt og roligt fremad, nu med 444 "Likes" |
13/02-18: Nok at se til i studiet. Rart der er kommet et flow i gang, efter den lidt besværlige start på året. De seneste uger, har givet både flere shoots, men også kontakt til og møde med nye mennesker, nye modeller. Lise og jeg har taget en tur mere i studiet. Jeg havde en idé til et par steup´s, det ene med inspiration fra fotograf, FjordStengaard og Lise var frisk på idéen. Laura Svangård har jeg haft kontakt med nogen tid. Laura er forholdsvis ny, og vi har ikke haft held til, at få vores kalendere til at passe sammen. Det lykkedes for nogle dage siden, og sikken en dag. Jeg havde fundet inspiration til en måde at skabe effekt i billederne med, og det viste sig at fungere rigtig fint, med en fed effekt til modlys. På trods af det kolde vejr, fik vi en god serie billeder, som blev, skudt, redigeret og lagt på hjemmesiden her, samme dag. Det mindes jeg ikke er sket før. En anden ny model, Nyadet har også været forbi, til sit 2. shoot, det første i studie. En hyggelig dag der også bød på shoot på location. Vi er begge meget tilfreds med det samarbejde, så vi har lagt lidt nye planer. Efter jeg forlos 500px, har jeg vaklet lidt over hvilket nyt (kritik) site jeg skulle satse på. Viewbug fik en chance, men jeg synes ikke det var det rigtige, så den profil er nedlagt. I stedet er valget faldet på youpic.com. Her har jeg været før, og det har vist sig at være en god idé at vende tilbage. På 3 døgn, blev min profil set næsten 11.000 gange. 2 billeder har nået "Inspiration" status og de samme 2 billeder, er tæt på 100 likes, hver. Det er mere end jeg kunne præstere i sin tid på 500px. |
28/01-18: Næsten en måned er der gået, siden seneste update. Ikke et tegn på jeg ikke har lavet noget, men det har været en noget anderledes start på det nye år, end forventet, både privat og foto mæssigt. Året startede egentligt som det gamle sluttede, med at blive brændt af, af 2 modeller, på trods af at begge aftaler var lavet i rigtig god tid. Derfor nåede jeg halvvejs ind i januar, før jeg fik gang i kameraet. Det fik jeg med Emma Ditlevsen, som ellers er hende der hjælper med at style modellerne, med makeup og lækkert hår, ikke mindst. Jeg har købt et nyt objektiv, Canon´s 85 mm. f/1.2 L mk. II, et objektiv jeg har ønsket mig i mange år, og nu endeligt havde råd til, i brugt. Til at teste det nye glas, ville Emma gerne hjælpe og prøve at være model. Det! kan hun også. I slutningen af 2017, fik jeg tilbud om at få publiceret nogle af mine billeder, samt en lille interview om hvad jeg er for en. Det var ret svært at skulle udvælge 12 billeder, som jeg synes var de bedste. 20 havde været nemmere, for så havde jeg ikke skullet indgå så mange kompromisser og sortere gode billeder fra, men det hele endte med at tage sig ud som følgende i Retouch Magazine. Udover Emma, har jeg igen haft fornøjelsen af at arbejde med Maria Iglemose og Lise Gejl, som jeg arbejdede med for 4½ år siden, har fået lysten tilbage og vi har lavet vores 2. shoot og har nr. 3 i planlægnings fasen. Også Sofie Bruun, har været foran kameraet igen. Det var i går, da hun sad model for Emma til en fagprøve på skolen. En sidste ting jeg har bokset lidt med, på det private plan, er at jeg aldrig rigtigt faldt til på det nye job i Skanderborg. Det har resulteret i at vi enedes om at vore veje måtte skilles, så lige nu står den på en del fritid og understøttelse. Alle de nye billeder, er endeligt lagt online og kan ses på forsiden af www.jsfoto.dk |
01/01-18: Atter, er det tid til lige at reflektere over et år, der er gået og over et nyt, som lige er begyndt. Når jeg tænker tilbage, er det svært at forstå, der er gået et år, for hvad har jeg egentligt fået ud af det? Når jeg så kigger tilbage, så har jeg jo faktisk fået en hel del ud af året, 2017. En af de lidt større forandringer, var da jeg i maj, valgte at lave hjemmesiden her om, til en mere moderne og mobil venligt layout. Det tog lidt tid, og krævede lidt hjælp fra min gode ven Thomas, før det hele fungerede som det skulle, men nu er jeg faktisk rigtig glad for den, og har fået flere positive tilbagemeldinger. Tak for dem. Min Facebook side kører også lystigt, og er vokset til 407 Likes. Også en stor tak for dem. Udover det, så har jeg lavet en hel del (læs mange) shoots. Præcis hvor mange har jeg ikke helt talt op, men mellem 65 og 70 ca. Dertil fuldtids job. 2017 har budt på både op og nedture. Senest her for et par dage siden, efter måneders planlægning, endte det ud med en aflysning. Heldigvis gav det en mulighed for at arbejde med en ny model, og vi havde et super fedt shoot. Tak til Jannie, for at springe til med timers varsel. For en månedes tid siden, oplevede jeg noget helt nyt, nemlig at blive brændt af 3 dage i træk! Den ene "model" var så alene 3. gang hun brændte mig af. Den slags oplevelser, gider jeg godt at undvære, men det sker desværre af og til. Heldigvis, har de gode oplevelser LANGT overskygget de dårlige. 2017 har budt på møder og samarbejder med både nye og gamle ansigter. Der er kommet nye venskaber, mens nogen så også er faldet fra. Lige før jul sidste år, havde jeg for første gang et shoot med en model med Hijab. Det var lidt nyt, men blev faktisk taget rigtigt godt imod, og super fedt da et af Danmarks store modelbureauer, senere på året, meldte ud at de havde ansat en model, som er tørklædebære. Ala og jeg var begge glade for samarbejdet, så vi lavede i 2017 endnu et lækkert shoot, og lur mig om ikke vi også i det nye år, finder på et setup. I november shootede jeg for første gang med Amalie, der aldrig havde været model før, og her er et af billederne det næst bedst bedømte på Instagram, og fra shoot 2, hvor Emma var med som stylist, er et billede det 3. bedst bedømte der.. Godt arbejde af en ny model. 2017 har samlet set, været et fantastisk år, med et par MeetUps bl.a. i Kolding og Ishøj. Jeg vil gerne takke alle og en, som på den ene eller anden måde har været en del af mit fotoår. Jeg ser frem til at møde nogen af Jer igen, her i det nye år, der ellerede nu, kan jeg afsløre byder på noget jeg ikke har prøvet før... Mere herom snart. GODT NYTÅR. |